Undervisning

Hvis I kommer to, hvad enten I er par, venner eller elskere, kan I modtage undervisning i intimmassage i form af lingam-massage eller yoni-massage. Jeg vil typisk anbefale, at I kommer 3 x 2 timer med fx 1-2 ugers mellemrum.

Undervisningen består af 2 dele; :
– samtale, teori og vejledning
– praktisk hands-on instruktion

Teori
Alle 2-timers lektioner vil have en samtaledel, både før og efter den praktiske instruktion. I denne del vil vi typisk komme omkring emner som vejrtrækning, lyd, bevægelse, kommunikation, orgasme/ejakulation, kropssprog, behov og grænser, udfordringer ift. præstations-ræs, følelser, teknik vs. flow og intuition samt evt. andre emner, der er relevante for jer. Vi taler også lidt om, hvordan det er at modtage og give i en anden ramme end det, I måske er vant til samt, hvordan det kan bidrage til at udvide jeres definition af seksualitet og nydelse.

 

Praktisk del
Medens I er på briksen, viser og forklarer jeg de forskellige tryk, strøg, greb og teknikker. Mens du øver dig, taler vi om teknikkerne og teorien, og du kan stille spørgsmål både som giver og som modtager. Der vil på den måde være løbende dialog med jer om både det at give og modtage på en tantrisk måde, samt om teknikkerne og teorien.

 

 

 

Som instruktør følger jeg nedenstående etiske principper:

Tavshedspligt
Instruktøren har altid ubetinget tavshedspligt og må under ingen omstændigheder viderebringe fortrolige oplysninger om kursister til andre, medmindre I udtrykkeligt har givet skriftlig tilladelse hertil.

Berøring
Al berøring er envejs, dvs. at der ikke forekommer nogen berøring af instruktøren. Berøring foregår udelukkende fra kursist til kursist eller fra instruktør til kursist. Til intim-berøring benytter instruktøren allergivenlige handsker. Der anvendes desuden egnet kvalitetsolie eller lubrikation.

Grænser
Instruktøren anerkender altid kursisternes grænser og spørger om lov til at berøre, og stopper med at berøre, når kursisten anmoder om det. Underviseren/instruktøren indgår aldrig i seksuelle relationer med kursister før, under eller efter en session, ej heller ikke mindst 12 måneder efter en lektion.

Integritet
Underviseren er bevidst om den magt, hun kan have i rollen som instruktør, og vil aldrig benytte denne til seksuel udnyttelse af kursister. Personer under 18 år tilbydes ikke intim-behandling. De kan kun modtage undervisning i form af samtale, coaching og almindelig massage uden berøring af intime kropsdele. Der gives aldrig lektioner til personer påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller stærk/sløvende nervemedicin.

Jalousi
Som underviser er jeg bevidst om, at der kan opstå usikkerhed eller jalousi hos en eller begge parter. I fald dette opstår, inviterer jeg jer til at italesætte det, så vi sammen kan få skabt et rum, der er tilstrækkeligt trygt til, at I kan få den læring I ønsker.

 

Alternativ sexolog, Mayanoa Rosaldi

Reklamer